Engelsk studie opsummerer evidens fra mere end 1000 studier i Storbritannien. Hvad er peer-støtte, og hvordan virker den?

Formålet med denne engelske undersøgelse er at finde ud af, hvad peerstøtte er, og om denne form for støtte virker i Storbritannien. Gennemgangen af mere end 1000 evidensstudier konkluderer, at der er evidens for, at peerstøtte giver folk mere selvtillid og giver dem vigtig ny viden. De, der modtager peerstøtten, værdsætter den og oplever, at de får det bedre.

Om rapporten

Denne rapport fra NESTA og National Voices, bygger på et stort review, som samler 1000 studier, der vedrører peerstøtte både inden for somatikken og psykiatrien. Således er det en rapport, som ikke udelukkende tager afsæt i psykiatrien og hermed også vedrører aspekter, som ikke nødvendigvis er relevante og overførbare i denne sammenhæng. Formålet med rapporten er ifølge forfatterne at kortlægge, hvilken viden der er på området omkring peerstøtte, for hermed at kunne sige noget samlet om, hvorvidt det virker og i så fald hvordan. De undersøger, hvilke typer af peerstøtte, der er blevet undersøgt, og om peerstøtte virker, og hvad der er behov for at vide mere om. De beskriver indledningsvist, at det er nødvendigt at lave en undersøgelse af, hvilke former for peerstøtte der er tilgængelige, for at kunne sige noget om, hvordan det virker. Således er strukturen i rapporten bygget op omkring disse kategorier:

  • Hvem modtager peerstøtte; fysisk eller psykisk syge et cetera?
  • Hvilken støtte modtager de; formelle samtaler, coaching et cetera?
  • På hvilken måde bliver peerstøtten udført; ansigt til ansigt, online et cetera?
  • Hvor bliver støtten tilbudt; på hospitalet, skoler, i hjemmet?
  • Hvor ofte bliver støtten tilbudt; en gang om ugen, en gang om måneden?

Hvem modtager peerstøtte?

Studiet inkluderer både fysisk og psykisk syge personer og indeholder hermed en gruppe af patienter, som ikke nødvendigvis er relevante i den psykosociale kontekst. Men fordi rapporten er bygget op omkring en stram struktur, har man som læser selv mulighed for at forestå en differentiering ved at se de skematiske oversigter.

Hvem udbyder peerstøtte?

Herunder beskrives, at der er stor variation i hvem, der udbyder peerstøtte. Der er stor udbredelse af peerstøtte inden for den frivillige sektor samt i den kommunale. Der er dog mest forskning inden for the Statutory Health eller inden for Social Care Services [3]. Det er ikke muligt at sige, om peerstøtte, der faciliteret egenhændigt af peers, bestemte samfundsgrupper eller professionelle, er mere effektiv end de andre. Peerstøtte udføres oftest af ulønnede peers og der er ikke evidens for at sige, at lønnet peerstøtte nødvendigvis er bedre end ulønnet.

Hvilken støtte udbydes?

Der findes forskellige former for peerstøtte. Der gives i rapporten eksempler som coaching og mentoring, ”at lytte til hvad folk har på hjerte” samt peerstøtte, der inkluderer aktiviteter som motion, bogklubber med mere. I forhold til den lønnede form for peerstøtte beskrives der ofte en mere målrettet forebyggelsesindsats som for eksempel kostvejledning. Der ses en forbedring af både oplevelse og sundhedsstatus ved disse former for peerstøtte. Med hensyn til det ”at lytte til hvad folk har på hjerte” ses en effekt i forhold til den følelesmæssig forbedring. Der er sparsomt med information omkring mentoring og coaching.
Det beskrives også, at det har betydning, hvilken årsag der ligger til grund for, at peerstøtten udbydes, men på grund af den sparsomme forskning her er det dog ikke muligt at sige, om det gør en forskel eller ej.

På hvilken måde bliver peerstøtten udført?

Her ser man både eksempler på ansigt til ansigt-støtte, over telefon, via mail, sociale medier, hjemmesider et cetera.

Alle tilgange til peerstøtte har en grad af effekt i forhold til at forbedre folks oplevelse og følelsesmæssig tilstand. Effekten i forhold til fysisk sundhed og sundhedsadfærd er mere blandet.

Hvor udbydes peerstøtten?

Der tilbydes både støtte i folks eget hjem, samfundsmæssige institutioner som medborgerhuse og kirker, på hospitalet eller andre offentlige steder, hvor der for eksempel udbydes kostvejledning og rygestopkurser. Om peerstøttebesøg, peerstøtte givet via internet eller over telefonen, ses det, at det forbedrer folks følelsesmæssige tilstand samt fysiske velbefindende. Peerstøtte som udbydes i forbindelse med offentlige services ser ud til at have en positiv effekt både på folks oplevelse og sundhedsmæssige outcomes. Der er også fundet evidens for, at peerstøtte, der udbydes i samfundsinstitutioner som kirker og medborgerhuse, har en positiv effekt i forhold til sundhedsmæssige outcomes.

Hvor ofte bliver peerstøtte tilbudt?

Der er stor variation i, hvor meget peerstøtte der bliver udbudt i de forskellige versioner. Det varierer fra en gang om ugen, i flere måneder og år til, at det kun bliver givet en til to gange i alt. Den mest undersøgte form for peerstøtte, når det drejer sig om, hvor meget der bliver tilbudt, er peerstøtteinitiativer, der varer seks til 12 uger. Der ses en effekt af støtte, der varer op til seks måneder, men der er sparsomt med viden omkring peerstøtte, der varer længere tid, hvorfor det er svært at udtale sig om effekten her.

Resultater

Forfatterne kommer frem til, at peerstøtte har potentiale til at forbedre: oplevelser, psykosociale outcomes, adfærd, sundhed og brug af sundhedsydelser i forhold til lange fysiske eller psykiske udfordringer.

De mest lovende metoder i forhold til anvendelsen af peerstøtte ses ved:

  • ”Ansigt-til-ansigt-grupper”, som bliver udført af trænede peers, som har fokus på følelsesmæssig støtte, delte erfaringer, praktiske aktiviteter og undervisning.
  • Én-til-én-støtte, som bliver tilbudt ansigt-til-ansigt eller over telefonen.
  • Online fora, men dette er primært i forhold til arbejdet med at udbrede viden om og understøtte mennesker med angstproblemer.
  • At tilbyde regelmæssig støtte (for eksempel ugentligt) i tre-seks måneder.

Derudover beskrives også, at peerstøtte har potentielle positive effekter for de mennesker/ansatte, der arbejder de steder, hvor peerstøtte bliver anvendt.

Forfatterne bag studiet kommer ligeledes med en række forslag til, hvad der med fordel kunne undersøges videre. Det gør de på baggrund af, at de efter at have udført dette store studie, mener at kunne identificere, hvor der mangler viden. De deler dette op i hovedgrupperne: Deltagelse, Implementering, Påvirkninger/indflydelse og Hvad har indflydelse på effektiviteten?

På baggrund af den indsamlede evidens identificerer de de tre mest nyttige initiativer i forhold til at forbedre følelsesmæssig og fysisk velbefindende:

  • Ansigt-til-ansigt-grupper, som bliver afholdt af trænede peers med fokus på følelsesmæssig støtte, delte erfaringer, undervisning og aktiviteter som motion eller af social karakter. Grupperne skal køre regelmæssigt som for eksempel hver uge i tre måneder.
  • En-til-en-støtte, tilbudt ansigt-til-ansigt eller over telefon, som inkluderer information, følelsesmæssig støtte, venskaber og diskussion. Denne type af en-til-en-støtte har tendens til at medføre gensidige fordele og vil efter al sandsynlighed primært involvere frivillige frem for lønnede peers.
  • Online platforme som for eksempel diskussionsfora har man fundet ud af, især er brugbare i forhold til at fremme viden og reducere angst på trods af, at de kun anvendes i en begrænset periode.

Hertil kommer forfatterne med en afsluttende kommentar om, at erfaring og evidens på området peger på, at peerstøtte er værdsat af de mennesker, som deltager i det, og at det kan forbedre både, hvordan de har det, og hvad de gør. Udfordringen for den frivillige og statutory (se fodnote på side 2) sektor er, hvordan de implementerer peerstøtte i, hvad de betegner som Mainstream services, uden at der sker en overprofessionalisering og et potentielt tab af ”the Peer-approach”.

Metode

Rapporten er udgivet i et partnerskab mellem NESTA og National voices.
Der er tale om et review, som er foretaget af en uafhængig organisation, The Evidence Centre. Studiets proces følger reglerne for ”best practice”, og to forskere har søgt på 10 databaser uafhængigt og fundet studier, der er publiceret mellem januar 2000 og januar 2015. Alle typer af studier fik deres berettigelse i reviewet, så længe de var udgivet på engelsk og havde et fokus på peerstøtte i OECD-landene. Der er anvendt en systematisk proces til at identificere og analysere materialet, men forfatterne gør opmærksom på, at studiet ikke er udtømmende. Deres mål er at vise tendenser i forskningsmaterialet og sætte diskussionen i gang, fremfor at give endelige svar på, hvad der er den mest effektivepPeerstøtte eller det præcise resultat af hvert studie.

Hele rapporten kan ses her ved at klikke på billedet:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *