Hvad siger forskningslitteraturen om peerstøtte og effekten af den?

Peerstøtte i psykiatrien er på dagsordenen. Artiklen, som vi her har taget uddrag fra, beskriver tre modeller for peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser. De to forskere gennemgår den kvantitative litteratur om effekter af peerstøtte på baggrund af oversigtsartikler publiceret i perioden 1999-2015. – Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser.

Formålet med forskningsartiklen er at se på, hvad litteraturen siger om effekten af peerstøtte, herunder først og fremmest om effekten hos modtagerne af støtten, når peerstøtte gives inden for rammerne af de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser (se mere om artiklen nederst).

Når peerstøtte i den grad er kommet på den internationale dagsorden i psykiatrien, skyldes det ikke mindst ønsket om at skabe værdi på flere niveauer. Forventningen er, at implementering af peerstøtte kan påvirke organisationen i retning mod at være stadig mere recoveryorienteret, og at en potentiel effekt også vil udspille sig som ændring i kulturen.

Den reelle effekt af peerstøtte kan være betinget af mange forhold. Der melder sig følgende spørgsmål: I hvor høj grad får den enkelte peermedarbejder mulighed for at realisere sit peerarbejde? Hvordan spiller de organisatoriske rammer ind, og hvordan opfatter den enkelte peerstøttemedarbejder selv sin rolle og funktion? Og hvad med tidsfaktoren? Hvordan bør man i et kvantitativt forskningsdesign måle effekten, hvis effekten for eksempel aftager og absorberes i en allerede eksisterende behandlingskultur?

De to forskere gennemgår herefter et stort antal internationale artikler om emnet: Fra de første oversigtsartikler i 1999. Herefter oversigtsartikler i perioden 2000-2010. Og sidst de tre peerstøttemodeller fra perioden 2011-2015.

De tre modeller fra denne sidste periode handler om:

Ved konventionel brug af peerstøtte forstås peerstøtte, hvor peermedarbejdere varetager samme indsats som andre faggrupper. Selv om udgangspunktet for støtten er erfaringskompetencen, er indsatsen ikke en anden, og den ser ikke anderledes ud end den indsats, der ellers ville være givet. Forskellen er blot, at indsatsen i stedet varetages af peerstøtter.

Ved supplerende brug af peerstøtte forstås interventioner eller indsatser med peerstøtte som en ekstra del. Peerstøtter indgår som en del af interventionen og varetager specifikke peerstøttefunktioner, men det sker som et supplement til interventionen eller indsatsen.  Supplerende peerstøtte kan for eksempel være, når peerstøtter er ansat som supplement i integrerede helhedsorienterede behandlingsindsatser. Eksempelvis som et supplement i et opsøgende psykoseteam. Et eksempel er recoverymentorerne I Region Hovedstadens Psykiatri. Her fungerer peerstøtterne supplerende i forhold til de øvrige indsatser.

Ved særskilte peerstøtteindsatser forstås indsatser, som varetages specifikt af peers. Ofte er det indsatser, der ikke eksisterede før og uden brug af peerstøtter, og som ikke vil kunne varetages på samme måde af andre faggrupper. Indsatsen forudsætter meget eksplicit erfaringskompetencen for overhovedet at blive til en indsats. Litteraturen fremhæver ofte de helt specifikke peerstøtteprogrammer, der drives af mennesker med erfaringskompetencer og ofte er udviklet af brugerne selv, og som gives i gruppeform eller individuelt inden for en peer-til-peer-relation.  Det afgørende i modellen er her, at det er en intervention eller indsats, der er specifikt udviklet til at blive varetaget af peerstøtter.

Hvad kan siges om effekten af peerstøtte på individniveau?

Overordnet kan man sige, at litteraturstudiet viser, at der er tale om en meget uhomogen forskning. Det gør det svært at sammenligne undersøgelserne. Dels er det ofte meget forskellige modeller af peerstøtte, der undersøges i de forskellige studier. Dels har de forskellige studier ofte meget forskellige måleområder og udfaldsmål. Nogle studier undersøger især såkaldte kliniske effekter. Hvad er effekten af peerstøtte på modtagerens symptomer og funktionsniveau? Andre lægger mere vægt på at undersøge såkaldte processuelle effekter. Trods disse forhold kan den kvantitative forskning i effekten af peerstøtte på individniveau opsummeres rimelig konsistent i følgende konklusioner:

Mindst samme effekt:

Det kan konkludderes, at der i den videnskabelige litteratur om peerstøtte er god dokumentation for, at brug af peerstøttemedarbejdere i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser giver mindst samme effekt som indsatser uden brug af peerstøtte. Det gælder uanset, hvilken af de tre peerstøtte modeller der anvendes (som er omtalt ovenfor).

Nogle gange større effekt:

Når peerstøtte er en supplerende del af den eksisterende indsats og sammenholdes med en indsats uden brug af peerstøtte, kan effekten af og til iagttages i en reduktion af hospitalsindlæggelser hos modtageren af indsatsen. Der kan også i nogen grad iagttages en effekt i forhold til modtagerens følelse af håb og personlige recovery.

Når peerstøtte varetager en særskilt peerstøtteindsats, og denne indsats sammenlignes  med en traditionel indsats så kan der i nogen grad iagttages en større effekt af peerstøtte på modtagernes oplevelse af håb, selvoplevet recovery og livskvalitet.  Opsamlende konkluderes, at peerstøtte har samme effekt som effekten af indsatser udført af professionelle. Undertiden er effekten større på traditionelle kliniske effektmål.

 

Originalartiklen er skrevet af Lone Pedersen og Lisa Korsbek, der begge er tilknyttet Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, PC Ballerup.

Kilde: TIDSSKRIFT FOR HELSEARBEID. Volum 13. nr. 4. 2016 Universitetsforlaget, Oslo

Den fulde artikel kan ikke hentes online, men den kan bestilles i kopi fra biblioteket.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *