Evidensbaseret viden om peer-støtte

Slutevalueringen fra Socialstyrelsen: Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats

Der er stigende forskningsmæssigt  belæg  for, at mennesker, der har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery, kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen over for andre mennesker med psykiske lidelser. Derfor afsatte man i aftalen om satspuljen på psykiatriområdet for 2014-2017 under temaet Borgere og pårørende som en ressource i indsatsen midler til forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats. Initiativet understøtter den nye ramme og retning i psykiatrien med fokus på den enkeltes mulighed for at komme sig på trods af en psykisk lidelse, øget selvbestemmelse og inddragelse af borgerens ressourcer i indsatsen samt inklusion af mennesker med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet.

Evalueringen af de tre projekter viser, at peer-støtte kan udspille sig i mange forskellige former for indsatser. De afprøvede modeller har været meget forskellige, men gennemgående har virkningerne været de samme.

På baggrund af denne evaluering samt erfaringerne fra de enkelte projekter vurderes der at være et stort potentiale i en mere systematisk brug af medarbejdere, frivillige og mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats.

Link til den fulde evaluering nederst på siden.

Her er en kort opsummering af virkningen for de der får peer-støtte, de der giver peer-støtte og sidst virkningen på det organisatoriske niveau.

Virkningen for de der modtager peer-støtte

”Jeg har været syg i mange år, men har fået det bedre i de senere år og har fået de tanker, at jeg måske kunne rehabilitere mig selv. Det føler jeg, at jeg har fået opbakning til gennem peermedarbejderne og set perspektiver i, at jeg ikke bare behøver være syg og hæve min pension. Så det har givet noget håb. Det er meget positivt. Det betyder lidt, at jeg har set dem komme videre, for der er også andre ting og historier der fylder. Da jeg fik diagnosen for 20 år siden, var jeg jo kronisk syg, og der var ingen der blev raske.”

 ( Peer-støttemodtager, Region Sjælland).

En overvejende del af peer-støttemodtagere oplever en positiv virkning i forhold til peer-støtteindsatsen. Denne positive virkning bliver bl.a. tydelig igennem et forbedret socialt netværk, større forbundethed og større åbenhed i forhold til psykiske vanskeligheder. Peer-støttemodtagerne oplever desuden mindre stigmatisering og forbedrede muligheder for at indgå i meningsfulde relationer.

Peer-støttemodtagerne beskriver også en oplevelse af generel større kontrol med livet, og at de derigennem har fået et blik på egne ressourcer og muligheder. Derfor oplever peer-støttemodtagerne også en høj grad af fornyet håb for egen recoveryproces.

  • En overvejende del af peer-støttemodtagere oplever en positiv virkning i forhold til peer- støtteindsatsen.
  • Peer-støttemodtagerne oplever et forbedret socialt netværk, større forbundethed og større åbenhed i forhold til psykiske vanskeligheder. Peer-støttemodtagerne oplever mindre stigmatisering og forbedrede muligheder for at indgå i meningsfulde relationer.
  • Peer-støttemodtagerne oplever en generel større kontrol med livet, og at de derigennem har fået et blik på egne ressourcer og muligheder.
  • Peer-støttemodtagerne oplever en høj grad af fornyet håb for egen recoveryproces. Peer- støttegiverens ressourcefokus kan være med til at åbne nye perspektiver og vinkler i forhold til recovery-processen hos peer-støttemodtageren, samtidig med at peer-støttegiveren er et levende eksempel på, at recovery kan lykkes.

Virkningen for de der giver peer-støtten

”. Peer- støttegiverne oplever at deres liv får mening, og at de får en styrket identitet igennem funktionen som peer-støttegiver. Peer-støttegiverne oplever en afstigmatisering i forhold til deres psykiske vanskeligheder. Samtidig oplever peer-støttegiverne et løft i kompetencer generelt, men i høj grad også et løft i relevante kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Peer- støttegiverne oplever desuden, at de er med til at bidrage til den almene psykiatriske indsats, og at de samtidigt agerer som kulturbærere i forhold til et øget recoveryorienteret fokus.

Relationen mellem peer-støttemodtager og peer- støttegiver er præget af en reciprocitet, hvor peer-støttegiverne oplever, at de får større indsigt i egne psykiske vanskeligheder igennem mødet og refleksionen med peer-støttemodtagere.

Evalueringen viser også, at funktionen som peer- støttegiver kan opleves som krævende, og at peer- støttegiveren i sådanne tilfælde kan risikere at blive sat tilbage i egen recoveryproces.

  • Peer-støttegiverne oplever, at deres liv får mening, og de styrker deres identitet igennem funktionen som peer-støttegiver.
  • Peer-støttegiverne oplever en afstigmatisering i forhold til deres psykiske vanskeligheder. Hvad der før var tabu, kan nu godt bringes frem i lyset.
  • Peer-støttegiverne oplever et løft i kompetencer generelt, men i høj grad også et løft i relevante kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet.
  • Gennemgående oplever alle peer-støttegivere, at deres håb for fremtiden er øget markant.
  • Peer-støttegiverne oplever, at de er med til at bidrage til den almene indsats, og at de samtidig agerer som kulturbærer i forhold til et øget recoveryorienteret fokus.
  • Relationen mellem peer-støttemodtager og peer-støttegiver er præget af en reciprocitet. Peer-støttegiverne oplever, at de lærer mere om deres egne psykiske vanskeligheder i mødet og refleksion med peer-støttemodtagere.

Noget tyder dermed på, at læringen bl.a. sker i det øjeblik, hvor peer-støttegiveren reflekterer over eget recoveryforløb sammen med peer- støttemodtageren.

  • Funktionen som peer-støtte er krævende, og peer-støttegiverne sætter sig selv meget på spil i mødet med peer-støttemodtagerne. Funktionen som peer-støttegiver kan i nogle tilfælde medvirke til at peer-støttegiveren bliver sat tilbage i egen recoveryproces.

Virkningen på organisationsniveau

Virkningen på organisationsniveau er blevet belyst på tværs af projektets meget forskelligartede modeller. De gennemgående tendenser i forhold til virkning på organisationsniveau har været følgende:

  • Interviewmaterialet peger på, at der har været en afsmitning på organisationernes måde at arbejde på. Meget tyder på, at arbejdsgangene og tilgangen til borgeren er blevet mere recovery-orienteret.
  • Tilgangen til den enkelte borger har ændret sig blandt personalet i de medvirkende organisationer. Dette ses også ved, at sprogbrugen er blevet anderledes.
  • Organisationerne oplever en øget recovery-understøttende kultur på arbejdspladsen. Dette viser sig ved mindre skelsætning mellem borgere og behandlingssystem samt imellem traditionelle faglige grænsesætninger.
  • Personalet har oplevet en bedring hos peer- støttemodtagerne, men også en øget faglig tro på, at arbejdet med målgruppen giver mening. Peer-indsatsen har været med til at skabe håb hos fagpersonalet og på arbejdspladsen generelt. Peer-støttegivernes arbejde og deres relation til borgerne minder medarbejdere om, at recovery er muligt.
  • Peer-støttegiverne har introduceret erfaringskompetencer som et nyt fagligt perspektiv i det daglige arbejde. Erfaringskompetencer anerkendes i stigende grad som en ekstra dimension, der kan supplere og berige de faglige dimensioner, som allerede benyttes i den psykiatriske praksis.

Engelsk studie opsummerer evidens fra mere end 1000 studier i Storbritannien. Hvad er peer-støtte, og hvordan virker den?

Formålet med denne engelske undersøgelse er at finde ud af, hvad peerstøtte er, og om denne form for støtte virker i Storbritannien. Gennemgangen af mere end 1000 evidensstudier konkluderer, at der er evidens for, at peerstøtte giver folk mere selvtillid og giver dem vigtig ny viden. De, der modtager peerstøtten, værdsætter den og oplever, at de får det bedre. Læs mere

Hvad siger forskningslitteraturen om peerstøtte og effekten af den?

Peerstøtte i psykiatrien er på dagsordenen. Artiklen, som vi her har taget uddrag fra, beskriver tre modeller for peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser. De to forskere gennemgår den kvantitative litteratur om effekter af peerstøtte på baggrund af oversigtsartikler publiceret i perioden 1999-2015. – Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser.

Formålet med forskningsartiklen er at se på, hvad litteraturen siger om effekten af peerstøtte, herunder først og fremmest om effekten hos modtagerne af støtten, når peerstøtte gives inden for rammerne af de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser (se mere om artiklen nederst). Læs mere

Peer-støttens resultater – erfaringer fra projekt peer-støtte i Region Hovedstaden

Rapporten viser at relationen peer-støtten giver borgeren forbundenhed til både andre personer tæt på og til samfundet generelt. Støtten indgyder håb og optimisme hos et stort antal borgere. Fremmer positiv opbygning af identitet uden selv-stigma. Mange borgere oplever mening med tilværelsen, blandt andet gennem opbygning af nye relationer til andre. Peer-støtten fremmer empowerment og giver borgeren nye handlekompetencer. Peer-støtten er et forbillede, der via levede erfaringer kan inspirere borgeren til at  definere egne mål og ønsker i tilværelsen.

 Om rapporten

Denne rapport sammenfatter resultater af 11 kvalitative interviews, der er lavet i med henblik på at samle erfaringerne fra Projekt Peer-Støtte i Region Hovedstaden samt med henblik på at understøtte og dokumentere effekten af projektet.

Projektet, der er et Satspuljeprojekt, har kørt fra 2015 – 2018 og er gennemført via et partnerskab mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns kommune, Helsingør kommune og Rudersdal kommune samt Psykiatriforeningernes Fællesråd og Det Sociale Netværk.

Der er to modeller for, hvordan peer-støtten udfoldes i projektet. 1) individuelle forløb. 2) gruppeforløb. Formålet med peer-støtten er at understøtte borgerens recovery-proces eller som det formuleres i rapporten:

”At inddrage mennesker med erfaringskompetencer i de kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykiske lidelser og derigennem understøtte recovery-processer og forbedre livsmuligheder for både de, der modtager peer-støtte samt de, der yder støtten.”(Johansen, 2018)

I rapporten undersøges for om peerstøtte understøtter borgernes personlige recovery? Og i så fald, hvordan? Her anvendes et analyseredskab – CHIME – som både fungerer som analyse, men ligeledes danner struktur i selve rapporten. Hermed er rapporten inddelt i delkonklusioner under analyseredskabets 5 kategorier: forbundethed, håb og optimisme, identitet, mening med tilværelsen og handlekompetence(Empowerment).

Delkonklusioner

Forbundethed

Borgerne oplever ifølge rapporten forskellige former for forbundethed med afsæt i relationen til peer-støtten. Den grundlæggende årsag til oplevelsen af forbundethed opstår i de fælles erfaringer og den tillid, der dannes som følge af den genkendelighed, der med afsæt i de fælles erfaringer, er mellem borgeren og peer-støtten.
-forbundethed til peer-støttemedarbejderen.
-forbundethed til øvrige gruppedeltagere.
-forbundethed til andre (familie, venner etc.).
-forbundethed til samfundet mere generelt.

Håb og optimisme

Ifølge rapporten indgyder peer-støtterne håb og optimisme hos et stort antal af de borgere de er relation til. Håbet anspores af, at peer-støtten er et levet eksempel, der viser, at det er muligt at leve et meningsfuldt liv med psykiske udfordringer. Borgerne inspireres til at finde ny mening i tilværelsen, hvilket fordrer recovery-processen.

Identitet

Ifølge rapporten fremmer peer-støtterne en mere positiv opbygning af identitet hos flere af borgerne. Det kommer til udtryk ved den a) mindskede grad af selv-stigma samt b) en udvikling af anerkendte sociale roller.

Borgernes oplevede selv-stigma bliver udfordret, fordi de i relationen med peer-støtten føler sig genkendt og forstået og hermed ikke alene. Samtidig skaber den større forståelse af egen historie og reaktionsmønstre ligeledes mindre selv-stigma. Derudover ses det, at peer-støtten, i kraft af sit eget positive eksempel, understøtter en oplevelse hos borgerne af, at de psykiske udfordringer også kan ses som en ressource, som de kan bruge til at hjælpe andre med at komme sig.

Ved at peer-støtterne møder borgerne som hele mennesker og ikke som diagnoser samt ved at sætte fokus på borgernes egne ressourcer, styrker det deres muligheder for at udvikle anerkendte sociale roller. Dette understøttes også ved at tilbyde borgerne muligheden for, at indgå i sociale relationer med andre som ved fx at drive en Recovery-cafe.

Dermed kan peer-støtterelationen, i kraft af sin egenskab til at mindske selv-stigma og fremme borgernes oplevelse af at være mennesker med ressourcer og kvaliteter, få en positiv betydning i forhold til borgernes udvikling af en positiv identitet.

Mening med tilværelsen

Under denne delkonklusion gøres opmærksom på, at det at skabe mening i tilværelsen er en kompleks og personlig proces for det enkelte menneske, hvilket rapporten ikke går ind i og ej heller beskriver.  Der fremsættes i stedet, hvilke særlige områder peer-støtten kan være med til at fremme og hermed hvilke faktorer, der kan være meningsskabende for borgerens tilværelse.

– opbygningen af relationer til andre mennesker.

– inspiration til ny mening med tilværelsen.
– opbygning af værdsatte sociale roller.
– (gen)finde mening med oplevelser og handlemønstre.
– indhold i hverdagen/noget at stå op til.

Handlekompetencer (Empowerment)

I rapporten differentieres der, i forhold til begrebet Empowerment, mellem a) at styrke borgernes ressourcer (betingelser for handling) og b) at støtte op om agency (målsætning og handling).

Der er ifølge rapporten sandsynlighed for, at Peer-støtte fremmer empowerment både ved at styrke borgernes ressourcer (betingelser for handling) og ved at støtte op om borgernes agency (målsætning og handling).

Styrkede ressourcer

Peer-støtten har indflydelse på to former for ressourcer – personlige ressourcer, som handler om håb, selvværd og selvtillid og instrumentelle ressourcer, som drejer sig om viden om konteksten og egen muligheder samt konkrete redskaber. Ved at skabe håb og mindske selv-stigma styrkes borgerens self-efficacy. Derudover har peer-støtten ligeledes mulighed for, at fremme borgerens egne succes-erfaringer, stedfortrædende erfaringer, social overtalelse og følelsesmæssige og fysiologiske tilstande med henblik på, at styrke borgernes self-effecacy. I rapporten argumenteres for, at der via en styrkelse af borgernes self-effecacy samtidig ses en styrkelse af empowerment. Det ses blandt andet, som et resultat af dette, at flere borgere har fået mod til, at kaste sig ud i nye ting som fx job eller uddannelse.

Derudover gøres herunder opmærksom på et potentielt uudnyttet potentiale i forhold til peer-støttens muligheder for at styrke de mere instrumentelle ressourcer, herunder fx at indhente viden om job- og uddannelsesmuligheder. Her opfordres til, at peer-støtten kan påtage peer-advocacy rollen i højere grad for aktivt at fremme viden og konkrete redskaber.

Det ses yderligere, at peer-støtten kan bidrage til, at borgerne kan tilegne sig nye redskaber og strategier i tilværelsen ved at formidle recovery-understøttende viden med udgangspunkt i konkret litteratur eller deres egne erfaringer. Ved at tilbyde andre handlemuligheder i kraft af egne erfaringer eller anden viden styrker det borgernes handlerum og mulighed for at ændre adfærd i en mere hensigtsmæssig retning.

Styrket agency

Agency styrkes via peer-støttens evne til direkte og indirekte at inspirere borgerne til at sætte mål for sig selv. Indirekte er peer-støtten et forbillede, der via levede erfaringer kan inspirere borgerne til at definere egne mål og ønsker. Peer-støtten kan også ved hjælp af recovery-understøttende værkstøjer/litteratur, sætte mere direkte fokus på borgernes mål. Derudover kan peer-støtten, ved at deltage i møder med fx jobcenter eller jobsamtaler, bidrage aktivt til borgernes handlinger og ved at have positive forventninger på borgernes vegne kan peer-støtten bakke op om borgernes positive beslutninger. Ifølge rapporten oplevede flere borgere, at peer-støtten havde stor betydning i forhold til, at de ikke opgav at forfølge deres mål. Peer-støtten har haft betydning i forhold til at skabe konkrete forandringer i borgernes liv som fx uddannelse, job, mod på at prøve nyt og (gen)etablering af relationer.

Samlet konklusion

Samlet set konkluderes det i rapporten, at Peer-støtte, udført via projektets to modeller har en udpræget positiv, omend differentieret, indflydelse på borgernes personlige recovery. Der gøres særligt opmærksom på, at den positive effekt varierer for den enkelte borger i forhold til, hvilke områder de ses styrket på. Derudover beskrives, at rapportens positive resultat kan skyldes, at de inkluderede borgere i undersøgelsen, bestod af mennesker med en positiv relation til peer-støtten og hermed med positive ting på hjertet i forhold til projektet. Der argumenteres dog for, at denne undersøgelses resultat bakkes op af løbende evalueringer i projektet og hermed projektets midtvejsevaluering fra 2017 samt eksisterende international litteratur på området. Hermed kan denne rapports resultater meget vel være gældende i en generel kontekst.

Den fulde rapport, en pixi-udgave og andre rapporter kan downloades her

Scottish Recovery Network : Erfaringer med peer-støtte i mere end 10 år.

I denne artikel   peges der på at på trods af store udfordringer ved at implementere peer-støtte så er der rigtig store fordele når vi taler om det psykiatriske område. Fordelene gør sig gældende for både patienter og peers og bidrager til at systemet bliver mere recovery-fokuseret. Det vil sige fremmer et overordnet fokus på at styrke det enkelte menneske.  ”Peer support is a strengths-based approach which starts with what’s strong, not with what’s wrong;”

Denne artikel er et engelsksproget, sammendrag og diskussion af eksisterende engelsk litteratur omkring Peer-støtte i Skotland. Den anvendte litteratur er videnskabeligt funderet i flere forskellige traditioner både kvalitativt og kvantitativt.

Artiklen gennemgår hvordan peer støtte faciliteter I Scotland, hvilke formelle konstruktioner der er til stede samt hvilke relationelle og systemiske fordele der er.

Der er sket en væsentlig stigning i udbredelsen og brugen af peers over de sidste 10 år, fra 2006-2016. Denne stigning ses særligt i forhold til området omkring ulønnede peers. I artiklen ligges der vægt på, at den manglende stigning i brugen af peers indenfor den lovpligtige sektor bunder i manglende evidens i forhold til ”cost benefit” årsager samt konkurrerende prioriter mellem ønsket, men ikke påkrævet brug af peers.

Artiklen diskuterer fordele og ulemper ved peerstøtte og afsnittet om fordele henvender sig både til de overordnede fordele for patienterne, fordele for peers samt fordele for de ansatte, hvor peers er tilknyttet.

Fordele for patienter

Der er samlet set positive faktorer, der kan udledes af anvendelsen af peer støtte. Her nævnes: håb, empowerment, social inklusion, empati og accept, reduktion af stigmatisering og reduktion af indlæggelser og genindlæggelser. Der er dog også et studie, der viser at peerstøtte ikke er hverken bedre eller dårligere end den almindelige pleje, som udføres af fagprofessionelle.

Fordele for peers

Lønnede peers kommer i arbejde. Både lønnede og ulønnede peers oplever en positiv effekt af at kunne bidrage med erfaringer, som bliver anset som værdifulde i stedet for et problem. Det skaber en positiv identitetsforståelse.

Fordele for professionelle

Derudover er der også fordele for de professionelle, der arbejder på de afdelinger, hvor peers indgår. Der berettes om øget reduktion af stigma og hermed en øget reduktion af en ”dem og os-kultur”.

Artiklen gennemgår også ulemper ved peer støtte:
Det viser sig ved udfordringer med at opsætte grænser I forhold til ubalancer i magtfordelingen i de respektive teams. Dette kan resultere i at peeransatte oplever stress og misforståede oplevelser af deres rolle. Det bunder i manglende definitioner af roller, ansatte og peers imellem, hvilket skyldes at peer støtte er en forholdsvis ny aktivitet, som derfor ikke er beskrevet tilstrækkeligt.

Afslutningsvist beskrives hvorledes Scottish Recovery Network de sidste 10 år har arbejdet med og for udbredelsen af vejledning og læring indenfor feltet og hvordan der på denne måde, er skabt større viden og støtte. Her henvises også til andre aktører, der forestår dette arbejde for at fremme udviklingen af peer arbejdernes rolle. Hele artiklen er linket herunder.

Kilde: Peer support roles in mental health services

Scottish Recovery Network