Hvad siger forskningslitteraturen om peerstøtte og effekten af den?

Peerstøtte i psykiatrien er på dagsordenen. Artiklen, som vi her har taget uddrag fra, beskriver tre modeller for peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser. De to forskere gennemgår den kvantitative litteratur om effekter af peerstøtte på baggrund af oversigtsartikler publiceret i perioden 1999-2015. – Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser.

Formålet med forskningsartiklen er at se på, hvad litteraturen siger om effekten af peerstøtte, herunder først og fremmest om effekten hos modtagerne af støtten, når peerstøtte gives inden for rammerne af de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser (se mere om artiklen nederst). Læs mere

Peer-støttens resultater – erfaringer fra projekt peer-støtte i Region Hovedstaden

Rapporten viser at relationen peer-støtten giver borgeren forbundenhed til både andre personer tæt på og til samfundet generelt. Støtten indgyder håb og optimisme hos et stort antal borgere. Fremmer positiv opbygning af identitet uden selv-stigma. Mange borgere oplever mening med tilværelsen, blandt andet gennem opbygning af nye relationer til andre. Peer-støtten fremmer empowerment og giver borgeren nye handlekompetencer. Peer-støtten er et forbillede, der via levede erfaringer kan inspirere borgeren til at  definere egne mål og ønsker i tilværelsen.

 Om rapporten

Denne rapport sammenfatter resultater af 11 kvalitative interviews, der er lavet i med henblik på at samle erfaringerne fra Projekt Peer-Støtte i Region Hovedstaden samt med henblik på at understøtte og dokumentere effekten af projektet.

Projektet, der er et Satspuljeprojekt, har kørt fra 2015 – 2018 og er gennemført via et partnerskab mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns kommune, Helsingør kommune og Rudersdal kommune samt Psykiatriforeningernes Fællesråd og Det Sociale Netværk.

Der er to modeller for, hvordan peer-støtten udfoldes i projektet. 1) individuelle forløb. 2) gruppeforløb. Formålet med peer-støtten er at understøtte borgerens recovery-proces eller som det formuleres i rapporten:

”At inddrage mennesker med erfaringskompetencer i de kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykiske lidelser og derigennem understøtte recovery-processer og forbedre livsmuligheder for både de, der modtager peer-støtte samt de, der yder støtten.”(Johansen, 2018)

I rapporten undersøges for om peerstøtte understøtter borgernes personlige recovery? Og i så fald, hvordan? Her anvendes et analyseredskab – CHIME – som både fungerer som analyse, men ligeledes danner struktur i selve rapporten. Hermed er rapporten inddelt i delkonklusioner under analyseredskabets 5 kategorier: forbundethed, håb og optimisme, identitet, mening med tilværelsen og handlekompetence(Empowerment).

Delkonklusioner

Forbundethed

Borgerne oplever ifølge rapporten forskellige former for forbundethed med afsæt i relationen til peer-støtten. Den grundlæggende årsag til oplevelsen af forbundethed opstår i de fælles erfaringer og den tillid, der dannes som følge af den genkendelighed, der med afsæt i de fælles erfaringer, er mellem borgeren og peer-støtten.
-forbundethed til peer-støttemedarbejderen.
-forbundethed til øvrige gruppedeltagere.
-forbundethed til andre (familie, venner etc.).
-forbundethed til samfundet mere generelt.

Håb og optimisme

Ifølge rapporten indgyder peer-støtterne håb og optimisme hos et stort antal af de borgere de er relation til. Håbet anspores af, at peer-støtten er et levet eksempel, der viser, at det er muligt at leve et meningsfuldt liv med psykiske udfordringer. Borgerne inspireres til at finde ny mening i tilværelsen, hvilket fordrer recovery-processen.

Identitet

Ifølge rapporten fremmer peer-støtterne en mere positiv opbygning af identitet hos flere af borgerne. Det kommer til udtryk ved den a) mindskede grad af selv-stigma samt b) en udvikling af anerkendte sociale roller.

Borgernes oplevede selv-stigma bliver udfordret, fordi de i relationen med peer-støtten føler sig genkendt og forstået og hermed ikke alene. Samtidig skaber den større forståelse af egen historie og reaktionsmønstre ligeledes mindre selv-stigma. Derudover ses det, at peer-støtten, i kraft af sit eget positive eksempel, understøtter en oplevelse hos borgerne af, at de psykiske udfordringer også kan ses som en ressource, som de kan bruge til at hjælpe andre med at komme sig.

Ved at peer-støtterne møder borgerne som hele mennesker og ikke som diagnoser samt ved at sætte fokus på borgernes egne ressourcer, styrker det deres muligheder for at udvikle anerkendte sociale roller. Dette understøttes også ved at tilbyde borgerne muligheden for, at indgå i sociale relationer med andre som ved fx at drive en Recovery-cafe.

Dermed kan peer-støtterelationen, i kraft af sin egenskab til at mindske selv-stigma og fremme borgernes oplevelse af at være mennesker med ressourcer og kvaliteter, få en positiv betydning i forhold til borgernes udvikling af en positiv identitet.

Mening med tilværelsen

Under denne delkonklusion gøres opmærksom på, at det at skabe mening i tilværelsen er en kompleks og personlig proces for det enkelte menneske, hvilket rapporten ikke går ind i og ej heller beskriver.  Der fremsættes i stedet, hvilke særlige områder peer-støtten kan være med til at fremme og hermed hvilke faktorer, der kan være meningsskabende for borgerens tilværelse.

– opbygningen af relationer til andre mennesker.

– inspiration til ny mening med tilværelsen.
– opbygning af værdsatte sociale roller.
– (gen)finde mening med oplevelser og handlemønstre.
– indhold i hverdagen/noget at stå op til.

Handlekompetencer (Empowerment)

I rapporten differentieres der, i forhold til begrebet Empowerment, mellem a) at styrke borgernes ressourcer (betingelser for handling) og b) at støtte op om agency (målsætning og handling).

Der er ifølge rapporten sandsynlighed for, at Peer-støtte fremmer empowerment både ved at styrke borgernes ressourcer (betingelser for handling) og ved at støtte op om borgernes agency (målsætning og handling).

Styrkede ressourcer

Peer-støtten har indflydelse på to former for ressourcer – personlige ressourcer, som handler om håb, selvværd og selvtillid og instrumentelle ressourcer, som drejer sig om viden om konteksten og egen muligheder samt konkrete redskaber. Ved at skabe håb og mindske selv-stigma styrkes borgerens self-efficacy. Derudover har peer-støtten ligeledes mulighed for, at fremme borgerens egne succes-erfaringer, stedfortrædende erfaringer, social overtalelse og følelsesmæssige og fysiologiske tilstande med henblik på, at styrke borgernes self-effecacy. I rapporten argumenteres for, at der via en styrkelse af borgernes self-effecacy samtidig ses en styrkelse af empowerment. Det ses blandt andet, som et resultat af dette, at flere borgere har fået mod til, at kaste sig ud i nye ting som fx job eller uddannelse.

Derudover gøres herunder opmærksom på et potentielt uudnyttet potentiale i forhold til peer-støttens muligheder for at styrke de mere instrumentelle ressourcer, herunder fx at indhente viden om job- og uddannelsesmuligheder. Her opfordres til, at peer-støtten kan påtage peer-advocacy rollen i højere grad for aktivt at fremme viden og konkrete redskaber.

Det ses yderligere, at peer-støtten kan bidrage til, at borgerne kan tilegne sig nye redskaber og strategier i tilværelsen ved at formidle recovery-understøttende viden med udgangspunkt i konkret litteratur eller deres egne erfaringer. Ved at tilbyde andre handlemuligheder i kraft af egne erfaringer eller anden viden styrker det borgernes handlerum og mulighed for at ændre adfærd i en mere hensigtsmæssig retning.

Styrket agency

Agency styrkes via peer-støttens evne til direkte og indirekte at inspirere borgerne til at sætte mål for sig selv. Indirekte er peer-støtten et forbillede, der via levede erfaringer kan inspirere borgerne til at definere egne mål og ønsker. Peer-støtten kan også ved hjælp af recovery-understøttende værkstøjer/litteratur, sætte mere direkte fokus på borgernes mål. Derudover kan peer-støtten, ved at deltage i møder med fx jobcenter eller jobsamtaler, bidrage aktivt til borgernes handlinger og ved at have positive forventninger på borgernes vegne kan peer-støtten bakke op om borgernes positive beslutninger. Ifølge rapporten oplevede flere borgere, at peer-støtten havde stor betydning i forhold til, at de ikke opgav at forfølge deres mål. Peer-støtten har haft betydning i forhold til at skabe konkrete forandringer i borgernes liv som fx uddannelse, job, mod på at prøve nyt og (gen)etablering af relationer.

Samlet konklusion

Samlet set konkluderes det i rapporten, at Peer-støtte, udført via projektets to modeller har en udpræget positiv, omend differentieret, indflydelse på borgernes personlige recovery. Der gøres særligt opmærksom på, at den positive effekt varierer for den enkelte borger i forhold til, hvilke områder de ses styrket på. Derudover beskrives, at rapportens positive resultat kan skyldes, at de inkluderede borgere i undersøgelsen, bestod af mennesker med en positiv relation til peer-støtten og hermed med positive ting på hjertet i forhold til projektet. Der argumenteres dog for, at denne undersøgelses resultat bakkes op af løbende evalueringer i projektet og hermed projektets midtvejsevaluering fra 2017 samt eksisterende international litteratur på området. Hermed kan denne rapports resultater meget vel være gældende i en generel kontekst.

Den fulde rapport, en pixi-udgave og andre rapporter kan downloades her

Hvordan skaber vi et større arbejdsmarked for peers – hvilke muligheder og barrierer?

Denne rapport fra projekt ”Ligestillet Støtte” henvender sig til medarbejdere især i kommuner og regioner. I undersøgelsen sammenfattes hovedpointerne om hvordan der kan skabes et arbejdsmarked for peer-medarbejdere. Undersøgelsen peger på at der er et stort personligt og samfundsmæssigt potentiale i at involvere borgere med brugererfaringer fra psykiatrien (peers) på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er foretaget af DEFACTUM i samarbejde med Projekt “Ligestillet Støtte”. Hvordan skaber vi et større arbejdsmarked?

Hvorfor skal vi skabe flere peer-jobs? Man kan spørge sig selv, hvorfor vi som samfund skal bidrage til at skabe jobs for peer-medarbejdere. Undersøgelsen peger på tre argumenter:

1. Peer-medarbejdere kan bidrage til hurtigere recovery for andre brugere/ patienter i psykiatrien

Peer-medarbejdere fungerer som et synligt bevis på, at man kan få det bedre trods psykisk sygdom. De bidrager på denne vis med håb og en mulighed for spejling, som er afgørende for andre brugeres/patienters recovery-proces.

2. Peer-arbejde støtter peer- medarbejderens egen recovery

Peer-arbejde skaber mening, identitet og giver faste holdepunkter i tilværelsen. I Peer Job- undersøgelsen fortæller flere peers, at det skaber mening med deres eget sygdomsforløb, hvis de kan få lov at anvende deres erfaringer til gavn for andre mennesker i peer-jobs. Selvom peer- medarbejderen ikke længere er patient i psykiatrien, er det af stor betydning fortsat at understøtte peer- medarbejderens egen recovery.

3. Peer-job som en indgang til arbejdsmarkedet

Der er en stor gruppe af mennesker, som efter psykisk sygdom er blevet erklæret arbejdsparate, men oplever udfordringer på arbejdsmarkedet. Tidligere ville mange af disse mennesker formentlig have fået en førtidspension, men nu skal de være selvforsørgende. Et peer-job kan fungere som en indgang til arbejdsmarkedet for denne gruppe mennesker, fordi de her har nogle brugbare kompetencer at byde på efter mange år med sygdom. Sygdom i en ung alder kan betyde manglende uddannelse eller kun kortvarig tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og peer-kompetencer er for mange det bedste kort på hånden til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der er således flere grunde til, at det også er i samfundets interesse, at der bliver skabt bedre muligheder for flere peer-jobs.

Peer Job-undersøgelsen viser, at der er et uudnyttet potentiale for peer- medarbejdere på arbejdsmarkedet – dels fordi efterspørgslen på peer-stillinger er stor fra potentielle peer-medarbejderes side, og dels fordi der ses flere mulige jobfunktioner, hvor peer-medarbejdere kan gøre en positiv forskel.

Dilemmaer og udfordringer på peer-arbejdsmarkedet

I Peer Job-undersøgelsen har jobkonsulenter, arbejdsgivere, kolleger, peer- medarbejdere og borgere peget på disse udfordringer og dilemmaer, der skal håndteres ved peer-ansættelser:

1. Frivillig eller lønnet beskæftigelse?

Peer Job-undersøgelsen har været i kontakt med peers i både frivillig og lønnet beskæftigelse: Dels frivillige, ulønnede peer-guider, og dels lønnede, deltidsansatte peer-undervisere.

På den ene side kan frivilligt arbejde formentlig være en vigtig del af løsningen på sociale og sundhedsmæssige problemer i det danske samfund, og der er i disse år meget fokus på inddragelse af civilsamfundet i disse opgaver. Peer Job- undersøgelsen har identificeret peer-medarbejdere, som foretrækker at arbejde frivilligt. … På den anden side er det en udfordring for de fleste af peer-medarbejderne i Peer Job-undersøgelsen, at de gerne vil forsørge sig selv og derfor gerne vil have lønnet arbejde.

2. Deltidsstillinger og tidsbegrænsede ansættelser?

På den ene side er deltidsstillinger relevante for mennesker med begrænset arbejdsevne – eller mennesker, der har andre forpligtelser, fx et andet job, som de ønsker at bevare.

På den anden side imødekommer deltidsstillinger og midlertidige ansættelser ikke mange peer-medarbejderes ønske om fastansættelse og behov for fuldtidsbeskæftigelse – og systemets krav om selvforsørgelse. Mange peers ønsker at være en fuldgyldig del af en arbejdsplads på linje med kolleger uden peer- baggrund.

3. Peer-medarbejder eller medarbejder med peer- kompetencer?

De fleste peers i Peer Job- undersøgelsen, er blevet ansat på baggrund af deres erfarings- kompetencer og til at varetage en særlig peer-funktion.

På den ene side tilgodeser det ønsket om at bruge peer- kompetencen og sætter fokus på peer-rollen på arbejdspladsen.

På den anden side forhindrer det nogle peer-medarbejdere i at bruge deres øvrige kompetencer og fagligheder – sammen med erfaringskompetencer.

4. Åbenhed om peer-baggrund?

På den ene side ligger det i vores definition af det at være peer-medarbejder, at man åbent og intentionelt bruger sin erfaringskompetence. Det er det, som giver den psykisk sårbare borger, de pårørende – og den fagprofessionelle – mulighed for at bruge peer-medarbejderen som det gode eksempel på muligheden for at komme sig – og gøre troen på og håbet om recovery konkret.

På den anden side er psykiatriske diagnoser fortsat forbundet med fordomme og stigmatisering.

5. Ligestilling med kolleger med anden faglighed?

På den ene side er dét at have samme rettigheder og pligter som andre medarbejdere en måde at skabe ligeværdighed i personalegruppen og et godt tværfagligt samarbejde.

På den anden side kan det – måske – komme til at ske på bekostning af peer- rollen; Dét at man er ligeværdig med borgeren. Det kan måske give en uhensigtsmæssig asymmetri, hvis peer-medarbejderen ved mere om borgeren, end borgeren selv har fortalt, og flere peers argumenterer for, at de ønsker at møde borgeren uden et forhåndskendskab.

6. Særlige hensyn og sårbarhed?

Alle peers har personligt oplevet psykisk sårbarhed. Men betyder det, at arbejdspladsen må forvente at peer-medarbejderen er psykisk sårbar, og at der skal tages særlige hensyn?

På den ene side har vi talt med ledere, som har oplevet en peer-medarbejder som mere sårbar end andre medarbejdere.

Omvendt kan fokus på sårbarhed og særlige hensyn betyde, at peer-medarbejdere ikke tilbydes ansættelse, fordi nogle ledere og medarbejdere forventer, at det er for besværligt at have en peer-medarbejder ansat.

7. Anerkendelse af peer-fagligheden som selvstændig kompetence og peer- medarbejderens arbejdsindsats som værdiskabende for borgerne

På den ene side er det vigtigt at anerkende, at peer-medarbejdere kan hjælpe en borger med psykiske lidelser, og at peer- medarbejdere dermed skaber værdi for borgeren – og dermed for arbejdspladsen.

Det er formentlig forudsætningen for, at arbejdsgivere og arbejdspladser vil være villige til at bruge en del af lønbudgettet på at ansætte peers. Det er også den kompetence som potentielt kan gøre, at peer-medarbejdere kan bidrage til at gøre arbejdspladserne mere recovery-orienterede.

På den anden side kan der – både i den regionale del af psykiatrien og på de kommunale arbejdspladser – identificeres en antagelse om, at kvaliteten i tilbud til borgerne bl.a. sikres af fagprofessionelle standarder, samskabelse og tværfagligt samarbejde.

 

Hvor kan man med fordel ansætte peers?

Psykiatriske sengeafsnit
Ambulante regionale behandlingstilbud (klinikker)
Ambulante kommunale behandlingstilbud (fx misbrugscentre og alkoholbehandlingscentre)
Kommunale socialpsykiatriske dagtilbud
Bosteder
Foreninger, fx LAP, SIND og Bedre Psykiatri
Boligforeninger, fx som sociale viceværter
Private væresteder, fx Kirkens Korshær
Kommunale jobcentre
Udskrivningsmentorer
Private virksomheder – fx personaleafdelinger
Uddannelsesinstitutioner – fx som studenterrådgivere og mentorer
Forsknings- og udviklingsafdelinger, fx kvalitetsafdelinger i psykiatrien
Konsulentfirmaer, der løser opgaver for den offentlige sektor
Præhospitalet – telefonrådgivning og udgående funktion (sociolance)
Socialøkonomiske virksomheder
Egen virksomhed/selvstændige
Hvilke potentielle jobfunktioner peger undersøgelsen på?
Samvær, aktivitet og miljøarbejde – på bosteder, væresteder og psykiatriske sengeafsnit Individuel peer-støtte – mentor, rådgivning og vejledning, fx i HR- afdelinger, Studenterrådgivning

Brobygning, fx mellem peers og arbejdsmarkedet (jobkonsulenter), mellem regionale og kommunale tilbud (fx udskrivningsmentorer), mellem misbrugsbehandling og psykiatri

Receptionsarbejde – fx på psykiatriske afdelinger og ambulatorier

Konsulentfunktioner, rådgivning og foredrag – fx i regionale og kommunale stabsfunktioner og som selvstændige, i konsulentfirmaer og socialøkonomiske virksomheder. Systemrecovery – peers på ledelsesgangen og i administrationen

Undervisning – fx på Recovery-skoler, men også i psykoedukation af patienter og pårørende

Den fulde rapport kan hentes her:

 

Scottish Recovery Network : Erfaringer med peer-støtte i mere end 10 år.

I denne artikel   peges der på at på trods af store udfordringer ved at implementere peer-støtte så er der rigtig store fordele når vi taler om det psykiatriske område. Fordelene gør sig gældende for både patienter og peers og bidrager til at systemet bliver mere recovery-fokuseret. Det vil sige fremmer et overordnet fokus på at styrke det enkelte menneske.  ”Peer support is a strengths-based approach which starts with what’s strong, not with what’s wrong;”

Denne artikel er et engelsksproget, sammendrag og diskussion af eksisterende engelsk litteratur omkring Peer-støtte i Skotland. Den anvendte litteratur er videnskabeligt funderet i flere forskellige traditioner både kvalitativt og kvantitativt.

Artiklen gennemgår hvordan peer støtte faciliteter I Scotland, hvilke formelle konstruktioner der er til stede samt hvilke relationelle og systemiske fordele der er.

Der er sket en væsentlig stigning i udbredelsen og brugen af peers over de sidste 10 år, fra 2006-2016. Denne stigning ses særligt i forhold til området omkring ulønnede peers. I artiklen ligges der vægt på, at den manglende stigning i brugen af peers indenfor den lovpligtige sektor bunder i manglende evidens i forhold til ”cost benefit” årsager samt konkurrerende prioriter mellem ønsket, men ikke påkrævet brug af peers.

Artiklen diskuterer fordele og ulemper ved peerstøtte og afsnittet om fordele henvender sig både til de overordnede fordele for patienterne, fordele for peers samt fordele for de ansatte, hvor peers er tilknyttet.

Fordele for patienter

Der er samlet set positive faktorer, der kan udledes af anvendelsen af peer støtte. Her nævnes: håb, empowerment, social inklusion, empati og accept, reduktion af stigmatisering og reduktion af indlæggelser og genindlæggelser. Der er dog også et studie, der viser at peerstøtte ikke er hverken bedre eller dårligere end den almindelige pleje, som udføres af fagprofessionelle.

Fordele for peers

Lønnede peers kommer i arbejde. Både lønnede og ulønnede peers oplever en positiv effekt af at kunne bidrage med erfaringer, som bliver anset som værdifulde i stedet for et problem. Det skaber en positiv identitetsforståelse.

Fordele for professionelle

Derudover er der også fordele for de professionelle, der arbejder på de afdelinger, hvor peers indgår. Der berettes om øget reduktion af stigma og hermed en øget reduktion af en ”dem og os-kultur”.

Artiklen gennemgår også ulemper ved peer støtte:
Det viser sig ved udfordringer med at opsætte grænser I forhold til ubalancer i magtfordelingen i de respektive teams. Dette kan resultere i at peeransatte oplever stress og misforståede oplevelser af deres rolle. Det bunder i manglende definitioner af roller, ansatte og peers imellem, hvilket skyldes at peer støtte er en forholdsvis ny aktivitet, som derfor ikke er beskrevet tilstrækkeligt.

Afslutningsvist beskrives hvorledes Scottish Recovery Network de sidste 10 år har arbejdet med og for udbredelsen af vejledning og læring indenfor feltet og hvordan der på denne måde, er skabt større viden og støtte. Her henvises også til andre aktører, der forestår dette arbejde for at fremme udviklingen af peer arbejdernes rolle. Hele artiklen er linket herunder.

Kilde: Peer support roles in mental health services

Scottish Recovery Network